Globalt Fokus’ sekretariat spiller en central rolle i den fælles kapacitetsudvikling i det danske civilsamfundsmiljø, både i forhold til de tværgående kapacitetsudviklingsindsatser, og i forhold til koordination, læring, dokumentation og formidling mellem puljeinitiativer og tværgående indsatser.

 

Sekretariatet sporer og formidler proaktivt nye nationale/internationale tendenser, metoder og praksisser, som kan have relevans for danske civilsamfundsorganisationer, og faciliterer en årlig behovsafklaring og prioritering af fælles kapacitetsudviklingsbehov som understøtter formulering af fælles indsatser. Dette understøtter samtidig koordinering mellem puljeinitiativer og tværgående indsatser og sikrer systematisk opsamling, publicering og formidling af erfaringer, ny viden, nye metoder, og ny (lovende) praksis fra puljeinitiativer og tværgående indsatser, med henblik på fælles læring og dokumentation i miljøet.