Torsdag d. 17. november 2016 inviterede Globalt Fokus til konference i FN Byen om, hvordan Danmark kan bidrage til at sikre civile rettigheder i verden.

 

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling anerkender med mål 16: ”Fred, retfærdighed og stærke institutioner”, at bæredygtig udvikling kræver respekt for grundlæggende frihedsrettigheder, retssikkerhed, ansvarlige institutioner og fredfulde, inkluderende samfund. Ikke desto mindre er ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihederne fortsat stærkt begrænset mange steder i verden. Dette underminerer civilsamfundets vigtige rolle i at sikre såvel den enkeltes frihed som samfundets økonomiske velstand. Den manglende respekt for grundlæggende borgerrettigheder hæmmer langsigtet stabilitet og den effektive brug af både investeringer og udviklingsmidler. Både civilsamfund og virksomheder har en interesse i at beskytte borgeres civile rettigheder.

 

Dagen startede ud med en workshop forGlobalt Fokus' medlemsorganisationer, hvor vi diskuterede, hvordan vi som danske CSO’er kan bidrage til at styrke civilsamfundets råderum i Syd, og anvende Verdensmål 16 i vores bestræbelser. Herpå fulgte en større konference, der bragte forskellige aktører på tværs af sektorer sammen – både danske og udenlandske repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet og FN, samt danske politikere og regeringsrepræsentanter – for at diskutere spørgsmålet om, hvordan vi i fællesskab kan adressere de fælles udfordringer.

Shrinking space – en tiltagende trussel

Blandt såvel oplægsholdere som konferencedeltagere var der udbredt enighed om, at den verdensomspændende tendens til såkaldt ”shrinking civic space” udgør en stor og voksende udfordring for civilsamfundet. Særligt brugen af skadelig, begrænsende lovgivning imod CSO’er er en bekymrende global tendens. Både internationale gæster og repræsentanter for danske CSO’er, der samarbejder med internationale partnere i lande med shrinking space oplever, at tendensen forværres i mange lande, og kunne fortælle hårrejsende historier om eksempler på shrinking space, fra Kenya og Uganda til Jordan, Palæstina og videre til Cambodja.

Maina Kiai, FN’s Special Rapporteur on rights to Freedom of Peaceful Assembly and Association, påpegede ligefrem, at der mange steder i verden ikke længere er tale om shinking men efterhånden snarere closing space. Andrew Firmin fra den britiske civilsamfundsorganisation CIVICUS vurderede, at civilsamfundet befinder sig i en undtagelsestilstand, idet vi har set et voldsomt tilbageslag med en langt mere bramfri forsømmelse af menneskerettighederne, end hvad man som regering tidligere har kunnet slippe af sted med. Ytringer og handlinger, der engang blev betragtet som uacceptable, er blevet mainstream. Der er i dag et stort behov for, at vi som civilsamfund går tilbage til tegnebrættet og gentænker såvel som styrker vores research, vores kommunikation og relationen til vores partnere. Når vi ser på den voldsomme tendens til closing space er det tydeligt, at vi lige nu ikke gør nok. Vi må gøre op med ”business as usual”.

Med verdensmål og folkelige bevægelser som springbræt

På både workshoppen og konferencen var der ligeledes stor enighed om, at problemet med shrinking space er så afgørende at adressere, fordi menneskerettigheder og demokrati er fuldstændigt nødvendige betingelser for at opnå bæredygtig udvikling. Netop derfor understregede Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen og flere andre, at Verdensmål 16 må være den røde tråd for alt vores arbejde, og hjælpe os til at indfri de resterende verdensmål.

Samtidig påpegede mange af oplægsholderne og paneldeltagerne, at den nødvendige forandring må komme nedefra. Det, der skaber positiv udvikling, er folk, der har fået nok, som Helle Munk Ravnborg fra DIIS formulerede det. I sidste ende er det ikke os CSO’er, men folket, der skaber forandring. Vores rolle som CSO’er er derfor at støtte lokale befolkningers kamp for egne rettigheder og sikre mulighederne for at protestere, samt agere vagthund og sørge for at virksomheder overholder etiske standarder og praksisser, som Naly Pilorge, direktør for The Cambodian League for the Promotion and Defense of Human Rights, understregede.

Disput om den private sektors rolle og ansvar

Netop virksomhedernes rolle i arbejdet med at sikre civic space var der dog mindre enighed om. Mange fremhævede, at virksomhederne har en stor interesse i stabilitet, og at vi bliver nødt til at få virksomhederne med om bord, hvis vi skal sikre civile rettigheder og bæredygtig udvikling. ”Den private sektor kommer ikke til at løse alle problemerne, men må spille en helt central rolle. Netop derfor er gode, stærke partnerskaber nøglen til at skabe stabilitet” udtalte Martin Bille Hermann, Direktør for Udviklingspolitik i Udenrigsministeriet eksempelvis. Fordi regeringer først og fremmest er optagede af deres økonomi, kan virksomheder, der siger fra, gøre en stor forskel, mente Ursula Wynhoven fra UN Global Compact.

Andre var mere skeptiske overfor virksomheders engagement. ”Kan vi komme i tanke om ét eneste land der har udviklet sig pga. den private sektor?” spurgte Maina Kiai retorisk, og fortsatte: ”Selvfølgelig spiller den private sektor en rolle, men vi kan ikke regne med, at erhvervslivet kommer til at drive udviklingen”. Udviklingsordfører fra Socialdemokratiet Mette Gjerskov stemte i: ”Hvis virksomhederne kunne redde verden, så var den nok blevet reddet allerede. Folket må redde verden!”. Flere pegede derfor på, at vi som nordiske CSO’er må sørge for at holde virksomheder ansvarlige, og at dette muligvis vil være vores største opgave og vigtigste bidrag fremover.

Hvad så nu?

Selvom udfordringerne således er store, er løsningsforslagene mange, og debatten viste med al tydelighed, at der på trods af modgang fortsat eksisterer et stærkt og dynamisk civilsamfund, der protesterer og kæmper for folkets rettigheder verden over, ikke mindst drevet af en progressiv generation af unge, der er bevidste om sine rettigheder. Disse progressive kræfter udtrykker et håb, der for alt i verden må holdes i live, og som fordrer vores ubetingede støtte. Samtidig kan de nye verdensmål udgøre et afgørende momentum og springbræt for os som CSO’er i arbejdet med at holde såvel regeringer som virksomheder ansvarlige. Sidst men ikke mindst har vi brug for at etablere nye, stærke partnerskaber på tværs af sektorer, og anerkende såvel som forstå – og til tider udfordre – de særlige roller, som forskellige aktører spiller. Fælles udfordringer af denne kaliber kræver konstruktivt samarbejde og fælles løsninger.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s