I hele verden er demokratiet under pres. Retten til at ytre sig, forsamle sig og danne foreninger krænkes i en sådan grad, at kun 3 procent af verdens befolkning i dag lever i samfund, hvor de fuldt ud kan deltage i demokratiet. Det er en trussel mod civilsamfundets frie råderum.
Globalt Fokus arbejder for at danske civilsamfundsorganisationer går forrest i kampen for at skabe modsvar til denne negative udvikling. Det gør vi gennem fælles national og international interessevaretagelse, indsamling og deling af viden, der danner grundlag for fælles kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling. Sammen med vores medlemmer understøtter vi globale alliancer, nationale platforme og nye organiserings- og mobiliseringsformer, og vi arbejder målrettet på at skabe meningsfuld inklusion af civilsamfundet i FN.
Samtidig udvikler og forvalter vi puljer og støttemekanismer til civilsamfundsorganisationer og rettighedsforkæmpere, der oplever nedslag.
Trusler mod civilsamfundets frie råderum foregår ikke alene i det fysiske rum, de er også flyttet online i takt med den teknologiske udvikling. Derfor har vi også fokus på civilsamfundets råderum online.
Læs mere og find ud af, hvordan din organisation kan være med i vores nuværende arbejdsgrupper og indsatser inden for Civilsamfundet Frie Råderum herunder.
VIl du vide mere?
Julie Arrildt
Politisk Rådgiver:
Civic Space
+45 28 94 42 27
Sigrid Schiøler
Politisk Rådgiver:
Civic Space
+45 60 19 20 04
Julie Arrildt
Politisk Rådgiver: Civic Space
+45 28 94 42 27
Sigrid Schiøler
Politisk Rådgiver: Civic Space
Initiativer
DET DIGITALE DEMOKRATI INITIATIV
Det Digitale Demokrati Initiativ har til formål at styrke og beskytte demokrati under pres i den digitale tidsalder ved at støtte kapaciteten og modstandsdygtigheden i den globale majoritetsverdens (det globale syds) civilsamfunds brug af digitale teknologier samt styrke advocacy-indsatsen og sikkerhedsforanstaltningerne for civilsamfundet ved brug af digital teknologi. Sammen med Access Now, CIVICUS og Digital Defenders Partnership er vi implementeringspartnere i initiativet, der finansieres af Udenrigsministeriet og Den Europæiske Union.
Fundamental rights initiative
Fundamentale rettigheder er en del af det sikkerhedsnet og fælles værdisæt, der binder Europa sammen, og sikrer hele unionens borgere. Men på tværs af EU er grundlæggende rettigheder i stigende grad under pres. Globalt Fokus og Nyt Europa har derfor søsat projektet Fundamental Rights Initiative (FRi), som med støtte fra EU skal sikre kapacitetsopbygning, fælles fortalervirksomhed og støtte til konkrete rettighedsprojekter i civilsamfundet i Danmark gennem FRi PULJEN.
Læs mere om FRi
Internationale netværk
Building Responses together
Seneste nyheder på Civic Space
GF bemærker: Danmarks nye strategi for teknologisk diplomati set gennem civilsamfundsbriller
Globalt Fokus har dykket ned og analyseret Danmarks nye strategi for teknologisk diplomati, hvor vi bemærker og glæder os over, at menneskerettigheder, styrkelse af demokratiske værdier og engagement i internationale partnerskaber fortsat er centrale pejlemærker i strategien. Læs mere om, hvad vi savner i strategien i vores korte analyse.
Dansk civilsamfund giver input til FN’s fremtid
FN-systemet trænger til fornyelse og reformer, hvis institutionen fortsat skal være relevant som global aktør. Det er rammen for det kommende topmøde Summit of the Future, hvor en såkaldt Pagt for Fremtiden forventes vedtaget i september. I starten af februar præsenterede FN et udkast til pagten, og i den forbindelse samlede Globalt Fokus og Udenrigsministeriet det danske civilsamfund til konsultation.
FRi Puljen er stærkt tilbage med over 6.2 mio. kr. til at styrke kampen for rettigheder i Danmark
FRi Puljen er nu åben for nye ansøgninger. Med over 6,2 mio. kroner til uddeling i anden runde, er puljen en tiltrængt indsprøjtning til rettighedsarbejdet i Danmark. Med gode erfaringer fra efteråret står FRi-teamet klar til at modtage ansøgninger fra organisationer, foreninger, aktivister og sociale bevægelser, der med deres aktiviteter kan favne bredt og bryde siloer i arbejdet for at beskytte og fremme fundamentale rettigheder i Danmark.
OPEN CALL: 15 repræsentanter fra det globale syd til at styrke det Digitale Demokrati Initiativ
Globalt Fokus søger 15 erfarne repræsentanter fra det globale syd til at danne et rådgivende organ for det Digitale Demokrati Initiativ, der de kommende år vil opruste civilsamfundets digitale kapacitet og kamp for et demokratisk og rettighedsbaseret digitalt civilsamfundsråderum. Den rådgivende bestyrelse skal sikre, at stemmer fra lokale civilsamfundsaktører er stærkt repræsenteret.