Venskabskampen mellem Laust og Forskerne fra RUC

Laust Leth Gregersen, politisk chef i Red Barnet og netop afgået formand for Globalt Fokus, var inviteret af Roskilde Universitet som deltager i en skarp paneldebat om bæredygtig omstilling i FN-byen. En af hans sidste formandsopgaver, inden han i starten af december overlod formandskabet til Rasmus Stuhr Jakobsen fra Care.

Skrevet af Anna-Sofie Nielsen, Politisk SDG-Assistent.

’Transforming for Sustainability’ var navnet på en international konference afholdt af Roskilde Universitet i FN-byens auditorier i København den 28. og 29. november 2018. Verdensmålene dannede rammen for konferencen med særligt fokus på tre områder relateret til bæredygtig udvikling: byer, mad og bioproduktion samt kyster og hav.

På konferencens første dag blev de tre fokusområder vendt, drejet og præsenteret gennem interdisciplinære nationale og internationale forskningsprojekter. På andendagen var det klare budskab dog, at forskningen ikke kan stå for sig selv, idet brobygning på tværs af sektorer er altafgørende for at skabe en mærkbar forskel. Konferencen havde derfor inviteret et bredt udsnit af repræsentanter fra forskellige sektorer – såvel NGO’er som store virksomheder, brancheforeninger, pensionsfonde og offentlige institutioner – til at byde ind med deres perspektiver.

I en paneldebat under navnet ’Opportunities for Transformation’, var 4 eksperter fra forskellige sektorer inviteret til at give deres kommentarer på oplæg fra tre forskellige forskere i bæredygtig udvikling ved Roskilde Universitet. Som ekspert i bæredygtig udvikling indtog civilsamfundets repræsentant Laust Gregersen højre banehalvdel af scenen sammen med medspillerne Esben Lanthén fra Nordic Sustainability, Rasmus Olsen fra Green Building Council Denmark og Kristian Eriknauer fra Arla Foods. På venstre banehalvdel stillede det andet hold klar med tre forskere fra Roskilde Universitet, der hver især gav deres bud på, hvordan vi bedst fremmer 2030-dagsordenen. 

Første emne var bæredygtige byer og den centrale problemstilling om, at der med den stigende tilflytning til verdens storbyer følger flere biler, mere trafik og øget forurening. Som løsningen, der ville kunne skabe vækst, udvikling og lykke i byer, præsenterede Associate Professor Katrine Hartmann-Petersen forskellige initiativer, der øger ’mobilitet’. GoMore blev brugt som pragteksempel på deleøkonomi, selvkørende biler blev set som fremtidens håb, og slutteligt diskuteredes forventningen om, at København omstilles til en ’smart city’ – det nye buzzword inden for byudvikling.

Kritikken fra panelet lød samstemmigt: ”Mennesker skal prioriteres højst, og teknologi er ikke den ultimative løsning på hverken trafikpropper eller Verdensmåls-dagsordenen.” Rasmus Olsen fokuserede på København, hvor middelklassefamilier bliver presset ud af byen på grund af stigende boligpriser. Laust gik i offensiven og hev fat i 2030-dagsordenens tværgående verdensmålsprincip om ’leaving no one behind’. ”For at opnå social bæredygtighed, må vi tænke marginaliserede grupper i samfundet med i byplanlægningen“ understregede han.

Næste professor i rækken, Henrik Haugaard-Nielsen, tog chancen med løsninger på fødevare- og bioproduktion. Med stigende tilflytning til byerne og forhøjet brug af planetens ressourcer, er der brug for øget modstandskraft. Teknologi skal øge modstandskraften og sikre bedre forbindelse mellem land og by, samt genoplivning af lokalkundskaber.

Professoren havde fat i noget, men der er stor forskel på, hvor i verden specifikke løsninger passer bedst, påpegede Laust. Vi kan altså ikke opfinde én maskine og få hele verdens bønder til at bruge den, og tro, at problemerne er løst. Udfordringer inden for bio- og fødevareproduktion skal løses lokalt, med forskellige løsninger til forskellige landbrugskulturer. Laust forklarede, at ”landbrug har dybe rødder i lokal identitet, og det sociale perspektiv gør det derfor til en politisk udfordring frem for en teknologisk.”

Den sidste professor, der skulle stå skoleret for ekspertpanelet, var Associate Professor Kristian Syberg, der præsenterede sit bud på at løse udfordringen med plastikforurening i havene. Han gennemgik statistikker, der viste, at hele 86% af plastik brugt til indpakning ikke bliver genbrugt. Hans løsningsforslag var mest af alt vane-baserede: Plastikaffald skal håndteres bedre, så det ikke ender som skrald, og derudover skal forbrugerene ændre deres vaner.

Forskeren kom altså ikke umiddelbart med et nyt forslag. Det gjorde Laust derimod, da han foreslog en løsning inspireret af cigaretpakker: En offentlig regulering af pris, tilgængelighed og markedsføring af skadelige produkter. Prisniveauet på skadelige produkter skal fastsættes herefter, og potentielle forbrugere skal advares om faren ved deres køb. Forestil jer at købe en sodavand på plastikflaske med en advarselsboks, der siger: 

NÅR DU DRIKKER AF EN PLASTIKFLASKE,

SOM IKKE BLIVER GENBRUGT,

SKADER DU FREMTIDEN FOR DET BARN,

DER SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Igennem paneldebatten blev det klart, at der hhv. bag forskernes skriveborde og ude i resten af samfundet er forskellige opfattelser af, hvilke tiltag der er nødvendige for at opfylde 2030-dagsordenen og sikre en bæredygtig udvikling. Dermed er der et stort behov for at samarbejde på tværs af forskning og forskellige sektorer, og Roskilde Universitets håndsrækning til andre sektorer er heldigvis et tegn på, at der ønskes tværfagligt samarbejde og sparring.

Laust Leth Gregersen, politisk chef i Red Barnet, har været formand for Globalt Fokus siden marts 2016. Laust har været en vigtig og stærk profil for holdet og vi er glade for det samarbejde vi har haft. I starten af december 2018 overtog en anden stærk profil, Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care Danmark, formandskabet i Globalt Fokus.