Globalt Fokus er medunderskrivere på et brev, hvor den europæiske civilsamfundsplatform CONCORD Europe, kommer med en række anbefalinger til EU’s statsledere omkring EU’s implementering af FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Brevet er sendt til Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, forud for mødet i det Europæiske Råd d. 28-29. juni.

 

I brevet opfordrer CONCORD Europe EU’s statsledere til at inkludere en paragraf i rådskonklusionerne for mødet i det Europæiske Råd, hvori EU forpligtes på at påbegynde arbejdet med at implementere de nye verdensmål forud for FN’s High Level Political Forum i juli. Statsledere opfordres til at tilskynde EU til at lave en overordnet strategi for implementeringen af verdensmålene både eksternt og internt, samt at bekræfte EU’s forpligtelse overfor verdensmålene i EU’s nye udviklingspolitiske strategi, European Consensus on Development. Desuden opfodres EU til at genbesøge andre EU-politikker og sikrer, at de er på linje med de nye verdensmål. Brevet afslutter med at understrege behovet for, at EU-Kommissionen lancerer en offentlig høring i forbindelse med implementeringen af verdensmålene.

 

Læs hele brevet her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s