Mandag d. 16. april bød Globalt Fokus velkommen til et fyraftensarrangement, der satte fokus på mulighederne og udfordringerne for udviklingssektoren ved brugen af blockchain. 

 

Den danske regering, repræsenteret gennem udenrigsministeriet, lancerede i december 2017 en rapport, der taler for, at Blockchain-teknologi skal bane vejen for en disruption af udviklingssamarbejdet, og med arrangementet ønskede Globalt Fokus derfor at sætte fokus på de konkrete muligheder samt udfordringer, som teknologien kan afstedkomme i sektoren. 

 

Til at introducere teknologien samt dens muligheder og udfordringer havde Globalt Fokus inviteret tech advisor for Udenrigsministeriet, Marianne Haahr, rådgiver for WWF, Tobias Trier Fuglsang, medstifter af Disberse, Paul Currion samt vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, Eva Grambye. 

Cut out the middle man

Marianne Haahr introducerede de 45 fremmødte for det komplekse digitale system som blockchain udgør, samt centrale potentialer og konsekvenser, der opstår i udviklingssektorens møde med den nye teknologi, som flere kender til fra fænomenet bitcoins.

 

For civilsamfundsorganisationer kan en implementering af blockchain i deres arbejde blandt andet betyde, at man i sine penge-transaktioner ikke længere behøver at gå gennem centrale institutioner såsom banker og andre statslige institutioner. Da blockchain fungerer som et netværk af informationer, verificerer og videregiver det automatisk de relevante informationer til organisationerne. På den måde kan en organisation følge alle led i en transaktionsproces uden at skulle underrettes undervejs af mellemled, og derved skrives centrale institutioner ud af ligningen og simplificerer forløbet. Organisationerne kan således opleve en synliggørelse og simplificering af deres penge-transaktioner, der før har skullet gå gennem stater og banker for at nå frem til modtageren. 

Tag del i teknologien

Netop blockchains fremtidige rolle i udviklingssektoren var Paul Currion fra britiske Disberse taget til Danmark for at diskutere. Oplægget tog udgangspunkt i civilsamfundets manglende engagement i brugen af teknologi i en udviklingspolitisk kontekst. Currions budskab var, at hvis ikke organisationerne selv træder til og deltager i udviklingen af eksempelvis brugen af blockchain, så vil systemet tilpasset udviklingssektoren højst sandsynligt blive skabt af eksterne aktører og efterlade civilsamfundet uhørt. Currions firma tilbyder organisationer hjælp til at implementere blockchain i pilotprojekter, og derfor opfordrede han alle tilstedeværende til at overveje, hvilke potentialer blockchain kan bidrage med i organisationens egen udviklingspolitiske kontekst. 

Blockchain som verificering

For at demonstrere hvordan blockchain baseret teknologi konkret kan benyttes i udviklingssektoren, var Tobias Trier Fuglsang fra Verdensnaturfonden inviteret til at præsentere organisationens arbejde med blockchain-teknologi. Verdensnaturfonden har implementeret et interessant pilotprojekt omhandlende tunfiskeri i Fiji, der viste hvordan blockchain har bidraget i kampen mod korruption og illegalt tunfiskeri.  Ved at placere en RFID chip og QR koder i tunene kan fiskene spores fra ’bait to plate’. Tunfiskens færden registreres gennem hele værdikæden og bliver dermed tilgængelig for alle led – fra fiskeren til forbrugeren. Informationerne kan ikke ændres når de først er indtastet og verificeret, og dette formindsker risikoen for snyd.  Dermed kan organisationer som Verdensnaturfonden være med til at sikre en bæredygtig tunfangst gennem færre ressourcer og hurtigere procedure.   

Når staten bliver overflødig

Eva Grambye satte fokus på brugen af blockchain ud fra et rettighedsperspektiv med et fokus på potentialer og risici ved implementeringen af blockchain. Hun fortalte blandt andet om konsekvensen ved en privatisering af menneskerettigheder samt om potentialet i et individuelt ejerskab af identitetsoplysninger gennem brugen af blockchain. I begge tilfælde vil statens rolle blive udfordret, da den ikke længere vil fungere som verificerende enhed af hverken identitetsoplysninger eller rettigheder. Dermed fødte hun ligesom de andre ind i pointen om, at brugen af teknologien ligeledes kan føre til udskrivningen af centrale statslige institutioners indgriben på området, som det ser ud i dag, hvilket blandt andet kræver, at alle organisationer må overveje de etiske og ideologiske konsekvenser, som en implementering af blockchain vil afstedkomme.

 

I en dialog mellem tilhørere og oplægsholdere blev aftenen afsluttet med både etiske og praktiske spørgsmål om implementeringen af blockchain i udviklingssektoren. De fire oplægsholdere opfordrede alle i civilsamfundet til selv at prøve kræfter med og overveje en implementering af blockchain i deres egen organisatoriske kontekst, men med teknologiens potentielle udfordringer for øje.  

0
0
0
s2smodern
powered by social2s