I 2015 blev verdenssamfundet enige om en omfattende, seriøs og visionær ramme for bæredygtig udvikling. 17 mål som alle lande skal bidrage til. Globalt Fokus søger en medarbejder, der vil være drivkraften bag vores arbejde med FN’s verdensmål.

 

Vil du være med til at:

  • Holde regeringen og folketinget fast på en ambitiøs dansk opfølgning på verdensmålene?
  • Vil du stå i spidsen for civilsamfundets arbejde med verdensmålene nationalt og internationalt?
  • Vil du bidrage til at civilsamfundet bliver betragtet som nøglepartner af forskellige aktører i implementeringen af verdensmålene?
  • Vil du bidrage til at civilsamfundet kan agere som innovativ sparringspartner og ideudvikler på de forskellige mål.

 

Verdensmålsmedarbejderen vil få ansvaret for Globalt Fokus’ arbejde med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, både politisk, organisatorisk og ift. alliancer med partnere indenfor og udenfor det danske udviklingsmiljø.

 

Medarbejderens arbejdsopgaver vil primært være at bidrage til verdensmålenes implementering, både i Danmark, i EU og globalt. Dette gøres i tæt samarbejde med Globalt Fokus medlemmer samt andre aktører. I de kommende år vil Globalt Fokus gerne være med til at sikre, at verdensmålene bevæger sig ud over udviklingsmiljøet og bliver en central dagsorden i dansk politik og i det danske samfund generelt.

 

Den ideelle kandidat har:

  • Har et godt og alsidigt netværk – tør tage chancer og god til at se partnerskaber
  • Viden om international udviklingspolitik, herunder særligt verdensmålene
  • Politisk tæft, analytisk sans og relevant erfaring med politiske processer, gerne både i Danmark og i EU
  • Erfaring med mobilisering og partnerskaber, samt det at samarbejde med og bygge alliancer på tværs af sektorer
  • Erfaring med at tænke innovativt og konceptuelt på et nyt område
  • Erfaring med netværkssamarbejde, herunder gerne samarbejde med medlemmer med forskellige interesser og holdninger
  • Brænder igennem på skrift og tale (både på dansk og engelsk) - og formår at overbevise og engagere andre
  • Overblik, samt gode koordinerings- og samarbejdsevner, og lyst til at arbejde på tværs med både medlemmer, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Relevant uddannelsesbaggrund

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i en organisation, der har til formål at spille en samlende og central rolle for det danske civilsamfund
  • At stå indgå i et stærkt fagligt team, som spænder bredt, og arbejder dedikeret på hver deres fagfelter og samarbejder på tværs
  • Muligheden for at arbejde med en højaktuel dagsorden og på den måde være med til at bidrage til bæredygtig udvikling, humanitært arbejde og menneskerettigheder på den danske, europæiske og globale dagsorden
  • Et kontor hvor alle tager ejerskab og hvor vi konstant vil se på nye ideer og tanker til at styrke civilsamfundets rolle og virke.
  • Et kontor hvor alle hjælper og støtter hinanden

 

Globalt Fokus samler 80 danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer, og har til formål at styrke et mangfoldigt civilsamfunds indflydelse og kapacitet til at fremme en mere retfærdig og bæredygtig verden. Globalt Fokus er endvidere den danske platform for Concord Europe. Globalt Fokus arbejder med to primære fokusområder, som fastsættes af medlemmerne. ’Implementering af verdensmålene’ er et af dem. Se vores arbejdsplan for 2016 her.

 

Sekretariatet er bemandet af 1 sekretariatsleder, 6 akademiske medarbejdere, 1 studentermedhjælp og 2 praktikanter. Sekretariatet dækker et bredt tematisk felt, og er præget af medarbejdere på forskellige fagfelter i høj grad selv planlægger, gennemfører og koordinerer egne arbejdsområder.

 

Kontoret er placeret i Københavns centrum.

 

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes til Peter Christiansen pc@globaltfokus.dk senest mandag d. 19.2 kl. 24.00 – mærk mailen: Verdensmålsmedarbejder.

Første ansættelsessamtaler forventes gennemført 22. februar.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Peter Christiansen på pc@globaltfokus.dk eller 27147503.

 

Mangfoldighed

Vi betragter mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en væsentlig ressource i vores udvikling. Derfor opfordres alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

 

Ansættelse

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Ansættelse og løn efter overenskomst.

 

Start: Hurtigst muligt.

 

Vi gør opmærksom på at Globalt Fokus primært finansieres af årlige bevillinger fra Udenrigsministeriet.

 

Ansøgninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed. Læs mere om Globalt Fokus på www.globaltfokus.dk.

 

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s