Institut for Menneskerettigheder og Sex & Samfund inviterer tirsdag d. 30. august til seminaret ”Demystifying UN mechanisms to advance Human Rights – In the contested field of Sexual and Reproductive Health and Rights”, der har til formål at afmystificere de forskellige FN-mekanismer, der gør civilsamfund, stater, individer og den private sektor i stand til at stille regeringer til ansvar på menneskerettighedsområdet. På seminaret præsenteres fakta som såvel som refleksioner over måden hvorpå mekanismerne fungerer, og hvorledes civilsamfundet kan spille en aktiv rolle i at sikre menneskerettighederne ved hjælp af disse mekanismer. Vi belyser muligheder og udfordringer, og ser på hvorledes civilsamfund og regeringer kan samarbejde om at stille andre regeringer til ansvar.

 

Vi har inviteret eksperterne Stuart Halford fra Sexual Rights Initiative samt Steven L. B. Jensen fra Institut for Menneskerettigheder til at dele deres indsigter og inspirere til fælles diskussion. Stuart vil give en præsentation hvorefter Steven vil tilføje en række kommentarerer og yderligere perspektiver. Vi håber på, at du vil deltage og bidrage med dine egne perspektiver undervejs i diskussionen.

 

Seminaret udspringer af et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder og Sex & Samfund, der er støttet af Globalt Fokus’ Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer. Formålet med initiativet er at udvikle anvendelsen af AAAQ-redskaber – monitorering i henhold til standarder for Availability, Accessibility, Acceptability and Quality – inden for arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Læs mere om puljeinitiativet her.

 

Arrangementet er gratis, åbent for alle, og vil foregå på engelsk. Læs mere om seminaret og tilmeld dig her.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s