Arbejdet i Forum for Kapacitetsudvikling er skudt godt i gang her i den sidste halvdel af året og der er sat høje ambitioner!

Vi vil gerne – sammen med medlemmerne - sætte baren højt, og bruge platformen til at udvikle og nuancere tænkning og praksis inden for kapacitetsudvikling. På baggrund af den nye Ramme for fælles kapacitetsudvikling i det danske CSO-miljø vil vi støtte og inspirere til mere strategiske og systematiske læringsindsatser til gavn for både de danske organisationer og deres arbejde i Syd.

 

I Globalt Fokus er der to nye ansigter i kapacitetsudviklingsteamet, Katrine Ohm Dietrich, kapacitetsudviklingskonsulent og Rina Lauritzen Trautner, puljerådgiver. Sammen med styregruppen for Forum for Kapacitetsudvikling og de to arbejdsgrupper på de tværgående indsatser, vil de i 2015 bl.a. stå bag:

 

  • To åbne medlemsmøder i ’Forum for Kapacitetsudvikling’ – Sæt kryds i kalenderen den 19. februar kl. 13-16 nu! Send mail her, hvis du vil modtage direkte invitation, når den ligger klar.
  • To tværgående læringsindsatser for danske civilsamfundsorganisationer om hhv. ’Danske organisationers rolle som civilsamfundsorganisationer’ og ’Kapacitetsudvikling og organisatorisk læring – og evnen til at agere i en kompleks verden’
  • Tværgående metodeopsamling og – udvikling på tværs af indsatser og initiativer
0
0
0
s2smodern
powered by social2s