Skærmbillede 2018 05 09 kl. 10.00.43Torsdag d. 3. maj. lancerede Globalt Fokus vores nye rapport 'Civilsamfundets arbejde med verdensmålene'. I samarbejde med CISU og 92-gruppen har vi lavet en analyse af ikke mindre end 70 civilsamfundsorganisationers arbejde med verdensmålene. Rapporten kommer med bud på, hvor det danske civilsamfund pt. står når det kommer til at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene, hvordan organisationerne har taget verdensmålene til sig, hvordan de leverer på verdensmålene og hvad status er på indgåelse af partnerskaber med afsæt i verdensmålene. Find rapporten her.

 

Omtrent 100 gæster fra forskellige sektorer var mødt op i vores lokaler på Rysensteensgade for at bladre gennem rapporten og høre om analysens resultater og bud på veje frem. I dagens anledning havde vi inviteret et panel bestående af Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke, Susanne Stormer fra Novo Nordisk, Kirsten Brosbøl fra Socialdemokratiet og 2030-netværket, samt Tania Dethlefsen fra Sex & Samfund til at give deres perspektiver på, hvor civilsamfundet står pt. og hvor vi skal hen.

 

Katrine Dietrich fra Globalt Fokus præsenterede rapportens hovedkonklusioner og lagde vægt på, at størstedelen af de adspurgte organisationer anvender verdensmålene i deres arbejde, men at langt de fleste bruger målene som en krog, som de bruger til at rammesætte og beskrive deres arbejde, hvorimod færre organisationer har brugt verdensmålene som afsæt for justering af deres arbejde og indsatser, eller som udgangspunkt for nytænkning af organisationen. Spørgsmålet er, hvorvidt og hvordan de danske civilsamfundsorganisationer i fremtiden kan bruge målene mere transformativt? ”Vi ser det som naturligt at man – at når man præsenteres for en sådan stor og kompleks dagsorden med mål og delmål – starter med at kortlægge, hvordan ens eksisterende arbejde matcher op i mod denne ramme. Ingen kan dog nøjes med at sætte hak ved de mål, vi allerede arbejder med, hvis vi skal i mål med dagsordenen inden 2030. Det kræver radikale forandringer, og der ligger derfor en interessant bane foran os i forhold til at bevæge os over mod mere nytænkning.” 

Tør vi forestille os en radikalt anderledes verden?

”On behalf on the peoples we serve we have adopted a historic decision on a comprehensive, far-reaching, people-centred set of universal and transformative goals and targets. We resolve, between now and 2030, to end poverty and hunger everywhere; to combat inequalities within and among countries; to build peaceful, just and inclusive societies; to protect human rights and promote gender equality and the empowerment of women and girls; and to ensure the lasting protection of the planet and its natural resources. As we embark on this great collective journey, we pledge that no one will be left behind.”

 

Sådan lyder det i 2030-agendaen, mindede Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke os om. Men hvor meget er der egentlig sket i de to år, siden verdensmålene blev vedtaget? Kan de mest udsatte i Danmark, Europa og globalt mærke en reel forskel – og har de overhovedet hørt om målene?

 

Whyte understregede, at hvis vi skal lykkes med at indfri verdensmålene, er det ikke nok blot at bruge målene som en krog, der understøtter det arbejde, man allerede udfører. Vi skal turde tænke i nye baner og være innovative. ”Det handler ikke om små justeringer hist og her – hvis vi skal udrydde fattigdom og sult, skal vi mere på banen, og starte med de mest udsatte grupper”. Parolen leave no one behind handler nemlig ikke kun om de resultater, vi søger at opnå, men også om at inddrage folk i processen, altså i implementeringen og monitoreringen af målene. Vi skal ikke bare nå ud til folk med vores egen agenda – vi skal engagere dem, der oplever problemerne, i at løse dem, og vi skal trække på almindelige menneskers erfaringer.

 

Civilsamfundets særlige rolle består ifølge Whyte i muligheden for at inddrage folk i kampen for at indfri verdensmålene. Vi skal desuden holde øje med at stater, virksomheder og vi selv reelt bidrager til at sikre, at visionen lykkes. Civilsamfundet skal turde være kritisk, og fremhæve nogle af de grundlæggende problemstillinger, som virksomheder og politikere ikke altid har øje for – eksempelvis, at vi ikke kan blive ved med at vækste og forbruge, som vi gør i dag, hvis vi skal nå at indfri verdensmålene. Som civilsamfund kan vi bidrage mest, når vi er modige nok til at forestille os en radikalt anderledes verden.

Verdensmålene er ikke en bingoplade

Folketingsmedlem og forperson for Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål Kirsten Brosbøl (S) fortalte om hendes erfaring med, hvor mange forskellige aktører fra vidt forskellige sektorer, der har ”set lyset” og arbejder med verdensmålene. Hun ser målene som en fantastisk mulighed, men understregede vigtigheden af, ”vi ikke blot ser dem som en bingoplade, hvor vi kan sætte kryds ved alt det, vi allerede har styr på. Det har både regeringer og virksomheder desværre somme tider en tendens til, men civilsamfundet kan uden tvivl også blive bedre til at gribe verdensmålenes transformative potentiale og visionære forandringsagenda. For hvis ikke vi alle, på tværs af sektorer bruger målene som en innovationskatalysator, så kommer vi ikke i mål”, som Brosbøl sagde. For civilsamfundets vedkommende er det derfor ikke tilstrækkeligt at betragte os selv som vagthunde, der holder regeringer og virksomheder ansvarlige – vi skal også indtænke vores eget bidrag til at opfylde målene i alt hvad vi foretager os.

 

Derfor opfordrede Brosbøl til, at vi ikke blot udvælger enkelte mål, som vi allerede arbejder med, men i stedet betragter målene som en samlet helhed. Målene kan ikke adskilles fra hinanden, og derfor bør alle organisationer kortlægge, hvordan de påvirker hvert enkelt delmål, med et do no harm-princip som minimumskrav. Eksempelvis har vi alle, uanset hvad vi arbejder med, et grønt fodaftryk, som vi kan tage fat på i vores organisationer. Når først vi har fået belyst vores blinde vinkler, kan vi spørge os selv, hvor vi kan have størst impact, og derefter vælge at fokusere på de mål, hvor vi kan gøre den største forskel.

Kritiske vagthunde og konstruktive rådgivere

Susanne Stormer fra Novo Nordisk gjorde status over hendes egen virksomheds samt det resterende erhvervslivs arbejde med verdensmålene og medgav, at erhvervslivet også i højere grad skal til at gribe verdensmålene som et transformativt potentiale. Hun talte derfor varmt for et øget og styrket samarbejde mellem civilsamfund og erhvervsliv, så vi sammen kan hjælpe hinanden. ”Vi skal i endnu højere grad skabe bæredygtige sociale partnerskaber, der går ud over den enkelte organisations egeninteresse, og dermed sammen skabe langvarig forandring, og holde hinanden ansvarlige for at gøre en reel forskel. Vi skal udvikle vores donations-partnerskaber til transformative partnerskaber” mente hun.

 

Stormer takkede civilsamfundet for i så høj grad at have bidraget til at få sat verdensmålene på dagsorden. Hun roste civilsamfundsorganisationer for at være gode vagthunde, men mente samtidigt, at vi kan blive dygtigere facilitatorer og rådgivere i samarbejdet med virksomhederne. Her ligger der ifølge Stormer et uforløst potentiale, for det er det, virksomhederne har brug for. Hun opfordrede derfor civilsamfundet til at blive skarpere på, hvad vi har at byde på, og huske på, at man sagtens kan være både kritisk og konstruktiv, og agere både vagthund og rådgiver på samme tid.

En lang og revolutionerende rejse, der peger fremad

Tania Dethlefsen fra Sex & Samfund var positivt stemt over, at civilsamfundet i så høj grad har taget verdensmålene til sig. Det skyldes ifølge Dethlefsen, at civilsamfundet som helhed var godt forberedte. ”Vi har arbejdet med agendaen lige siden vi tilbage ved årtusindeskiftet kunne konstatere, at vi var langt fra i mål med de foregående Millenium Development Goals. Fra starten har vi derfor været engageret i den kamp, der mundede ud i verdensmålene” mindede hun om.

 

Siden da har vi været på en revolutionerende rejse. Vi ser os selv og positionerer os selv anderledes end før, og laver med afsæt i verdensmålene partnerskaber på helt nye måder. Men partnerskaberne er stadig nye for os, og vi øver os stadig på at aktivere vores viden og sætte vores dagsorden, understregede Dethlefsen. Ikke mindst skal vi blive klarere på, hvornår vi er hhv. vagthund, rådgiver og facilitator. Men vigtigst af alt skal vi måske agere sporhund, og bruge vores unikke redskabsrum, som ikke mange andre aktører har, til at holde næsen i sporet.

 

Fra Globalt Fokus’ side håber vi, at rapporten vil inspirere civilsamfundet til at reflektere over, hvordan vi bliver bedre til at udnytte verdensmålsdagsordenens transformative potentiale, og holder den vision, der er så flot formuleret i selve resolutionen, i live. Med rapporten har vi et godt udgangspunkt og en baseline, som vi kan måle på i fremtiden. Vi håber desuden på at inspirere andre sektorer til at lave samme temperaturmåling på det vigtige arbejde med verdensmålene. Globalt Fokus vil samtidigt bruge analysen som afsæt for udvikling af fremtidige indsatser for organisationens medlemsorganisationer, hvor området for opbyggelse af tværsektorielle verdensmålspartnerskaber vil blive prioriteret.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s