International Civil Society Week (ICSW) er et årligt event som samler civilsamfundsledere, aktivister og engagerede borgere på tværs af sektorer, temaer og regioner til dialog, debat og deling af fælles løsninger til, hvordan man skal gribe an overfor verdens mest presserende udfordringer inden for menneskerettigheder, demokrati og international udvikling.

 

Af Elise Margrethe Bangert, konsulent SHEA

 

Der er et forskelligt tema hvert år, og i år var temaet "The Power of Togetherness", som gik ud på at undersøge, hvordan mennesker og organisationer rundt om i verden kan arbejde sammen for retten for et frit rum i samfundet for borgere til at bruge deres demokratiske rettigheder til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed i en tid, hvor det er under pres globalt. Du kan læse mere om CIVICUS her.

 

 b1v3 01

 

ICSW præsenterede over 30 sessioner paneler og partnerevents, der tog fat på en række kritiske spørgsmål vedrørende en lang række emner, om brugen af teknologi, hvordan NGO’er håndterer angreb mod deres virksomhed, indskrænkelsen af mediefriheden og spørgsmålet om, hvordan man skaber et større samfundsansvar. For at give et mere dybdegående indtryk af de mange emner, der blev drøftet, kommer der her et udpluk fra nogle af de mange paneldebatter og ”breakoutsessions” der fandt sted i løbet af ugen.

 

Paneldebat: Forandring og bæredygtigte samarbejder

 

Formiddagens panel havde fokus på, hvordan det bredere civilsamfund er under forandring, og kiggede nærmere, på hvad der kræves for bæredygtige samarbejder. Personlige erfaringer fra panelisterne viste, hvordan at der er mønstre, der går igen i måden repressive stater indskrænker det borgerlige råderum. I flere lande opleves det, at der bliver skabt et fjendtligt miljø af regeringer ved brug af aggressiv offentlig retorik, offentlige angreb og smældekampagner rettet imod dem, der kritiserer regeringen. Samtidig bliver organisationer i stigende grad marginaliseret og ekskluderet fra offentlige konsultationer og ignoreret af politikkere. Regeringer sidder også tungt på medierne for at kontrollere og censorere output, og journalister bliver i stigende grad udsat for fysiske som verbale angreb hvilket også medfører, at der i stigende grad hersker selvcensur iblandt journalister.

 

Panelisterne kom med en række råd til, hvordan man så kan stille sig op imod dette. De opfordrede især til, at man for det første identificerer potentielle sympatisører i regeringer og arbejder på at få dem omdannet til alliancer. Og for det andet styrker samarbejdet mellem journalister og NGO'er og får samarbejdet omkring indsatsen for at overvåge propaganda og modvirke spredningen af falsk information.

 

b2

Breakoutsession: Beskyttelsen af borgerrettigheder – vores historier om modstand

I denne session delte panelisterne historier om aktioner for demokratiske rettigheder i tider med indskrænket borgerlige rum på Balkan og i det bredere Europa. Under sessionen blev det drøftet, hvordan NGO'er modvirker de negative tendenser og hvordan man som NGO opbygger modstandsdygtighed.

 

Tre hovedpointer fra sessionen var, at man

  1. Skulle tage sig ved lære af både ens eget lands historik samt andre landes erfaringer, når det galt angreb mod det borgerlige rum (f.eks. ”fake news”-angreb), at man skal være vågne overfor advarselstegn og oprette overvågnings- og ”hurtig reaktion”-systemer.
  2. Skal ikke prøve på at kontrollere eller overvåge alt; men i stedet være strategisk - f.eks. organisere kun de centrale aktører i sektoren og identificere strategiske nyhedskilder til observation.
  3. Får skab et incitament for, at det er lokale borgere og NGO’er, der internt tager kampen op mod det indskrænkede borgerlige råderum, i stedet for eksterne aktører.

Brugen, og misbrugen, af teknologi

 

I denne session var brugen, og misbrugen, af teknologi et af hovedtemaerne for diskussionerne i panelet. Renata Avila citerede Shoshana Zuboff for at sige at “Enhver digital applikation, som kan bruges til overvågning og kontrol, vil blive brugt til overvågning og kontrol” og advarede om faldgruberne ved at bruge teknologi til civil aktivisme. Der var enighed om, at alle skal være meget mere opmærksomme på konsekvenserne, når man bruger teknologiske virksomheder til aktivisme, og hvad den data de teknologiske virksomheder får bliver brugt til. Vi bliver nød til at generobre vores digitale råderum og kræve, at teknologien bliver menneskerettighedscentreret.

 

Samtidig skal vi blive bedre til den måde, vi analyserer den data, der er. Her blev det påpeget, at mens vi som civilsamfundet indsamler data fra lokalsamfundene som en del af vores arbejde og ved, hvad der foregår derude, så anvender regeringerne ofte modellerede data, hvilket f.eks. er tilfældet på SDG's. Opgaven ligger i at få sammenkoblet det ikke-officielle data, som civilsamfundet har, sammen med det officielle data fra regeringen.

 

b3

 

Breakoutsession: Håbeful kommunikation

Hovedpointen i denne session var, at NGO’er skulle ændre den måde, de taler til omverden på og blive meget bedre til at fremføre den håbefulde dagsorden, de selv tror på, i stedet for kun at forholde sig til de negative dagsordner, som andre fremfører. NGO’ers kampagner har tit rod i temaer der knytter sig til frygt, håbløshed og truslen om undertrykkelse. I stedet bør NGO’er blive bedre til at gå aktivt ud og tale om, hvad de håber på at opnå, hvad de står for og hvilke muligheder der ligger i samfundet for at opnå dette. Det handler om at NGO'er går ud bringer deres visioner til live, så at folk kan få en mulighed for at se og også tror på den virkelighed og verden, som vi gerne vil se.

 

b5v2 01

 

Eksisterende borgerbevægelsers styrke

 

Denne session kiggede nærmere på styrken af eksisterende borgerbevægelser rundt om i verden og undersøgte måder at kommunikere med borgerne med henblik på at opbygge borgerbevægelser. Et af de spørgsmål, der blev stillet var: ”Hvad er det der virker, hvis man skal mobilisere borgerne og hvilke redskaber kan NGO’er bruge i den forbindelse?”

 

Svaret var, at kommunikation er centralt. Der er i mange lande en stigende mistillid især fra ungdommen til medier, så det er vigtigt at etablere denne tillid ved at give en troværdig årsag og budskab til dem, du søger at mobilisere, for også at skabe dedikation og tilhørsforhold til ens sag.

 

En anden hovedpointe var, behovet for organisation i borgerbevægelser. For selvom betingelserne er forskellige fra land til land, at aktuelle problemer, miljøer og etniske grupper også er knyttet til en lokal kontekst, så er principperne for selvorganisering er de samme. En succesfuld forandring sker ikke spontant. Man skal arbejde for den. I den forbindelse er det de individuelle mennesker, deres kreativitet og engagement der i sidste ende  er den vindende formel for en social bevægelse.

 

b4

0
0
0
s2smodern
powered by social2s