For blot et par år siden føltes det som om, at vi stod på tærsklen til en ny æra for demokratiet. Begivenheder som det arabiske forår og Occupy-bevægelsen, såvel som demokratiseringen af internettet og den digitale kampagneførings indtog, var inspirerende og gav grund til optimisme for den folkelige deltagelse og inddragelse fremadrettet. Men når vi ser på de udfordringer, som civilsamfundet i øjeblikket står over for, tegner der sig mørke skyer i horisonten. Systematiske overgreb på civilsamfundet finder sted verden over. Disse overgreb udfordrer vores råderum, og fordrer opfindsomhed. Det er på tide, at vi udvikler radikalt nytænkende tilgange til, hvordan vi håndterer det kritiske pres på civilsamfundet. Sådan skriver Dr Dhananjayan Sriskandarajah, generalsekretær for CIVICUS, i dette indlæg i Alliance Sud.

 

De nyeste data fra CIVICUS Monitor (et værktøj, der tracker betingelser for civilsamfundets handlerum verden over), påviser seriøse, systematiske begrænsninger af civilsamfundets råderum i 109 lande – og udviklingen går den forkerte vej. I de seneste tolv måneder er angreb på basale borgerrettigheder blevet mere udbredte og vidtgående, og er blevet dokumenteret i lande, hvor de ellers sjældent har fundet sted. Trusler mod forsamlings- og ytringsfriheden er ikke længere kun forbeholdt skrøbelige stater og autokratier – deres fremkomst i modne demokratier er en bekymrende påmindelse om, at sådanne overgreb desværre er allestedsnærværende.

Chikane uden ende

De ti mest udbredte brud på de civile rettigheder verden over er i øjeblikket: ulovlig tilbageholdelse af aktivister, angreb på journalister, censur, forhindring af demonstrationer og protester, brugen af uberettiget vold, chikane eller intimidering, samt bureaukratiske og juridiske begrænsninger af civilsamfundets råderum.

 

Eksemplerne er talrige. I Iran har dusinvis af miljøaktivister været ulovligt tilbageholdt siden starten af året, mange af den i isolationsfængsling og uden adgang til advokatbistand, på baggrund af udokumenterede anklager om spionage. I Guatemala ser vi, hvordan menneskerettighedsforkæmpere møder stadig større fjendtlighed. Aktivister møder begrænsende lovgivning, intimidering og politiske forsøg på at sabotere deres arbejde, og i løbet af år 2018 er hele 18 aktivister blevet slået ihjel, alt imens 135 er blevet udsat for angreb.

 

Særligt i Kina, der af mange andre lande i det Globale Syd betragtes som rollemodel for politisk stabilitet og økonomisk succes, er omfanget af brud på civilsamfundets rettigheder omfattende og alarmerende. En stribe af nye restriktive sikkerheds- og antiterrorlove har ført til en vedvarende eskalering af tilbageholdelsen af ’dissidenter’. Den seneste National Intelligence Law giver autoriteterne omfattende beføjelser til at overvåge såvel udenlandske som indenlandske borgere og organisationer, alt imens den nye Law on the Management of Overseas NGO Activities tillader politiet at kontrollere CSO’ernes funding-kilder, bemanding og aktiviteter.

 

Regeringens ubønhørlige forfølgelse af sine kritikere har ført til masse-arrestationer af advokater og aktivister, blokering af legitime, fredelige protester samt lukning af hjemmesider, der forsøger at promovere fredelig dialog. Når så mange andre lande ønsker at følge Kinas model, så er det faktum, at Kinas tilsyneladende succes beror på en grundlæggende undertrykkelse af det kinesiske folks rettigheder, en bekymrende trussel mod fremtiden for civilsamfundets råderum i andre lande i det Globale Syd.

Fra den lille til den store kamp

På trods af de bekymrende udviklinger, fastholder civilsamfundet en resolut modstandskamp. Blot i løbet af det seneste år har vi i det ene land efter det næste set befolkninger mobilisere sig på nye og kreative måder for at forsvare civile frihedsrettigheder samt kæmpe imod undertrykkelse og korruption og for social retfærdighed og progressive værdier. Overalt ser vi borgere, der finder fælles fodslag i kampen for at skabe positiv forandring.

 

Mange kampe er blevet vundet. Men hvis vi skal vende den nuværende, globale indskrænkning af civilsamfundets råderum, så kræver det mere end daglige modstands-handlinger. Det kræver, at vi formulerer nye, overbevisende alternativer til de nuværende undertrykkende magtstrukturer og ødelagte systemer. Det kræver, at civilsamfundet formulerer en positiv vision for en anden og bedre verden.

 

Hvis vi skal lykkes med at skabe en ny vision, må civilsamfundets aktører slutte sig sammen på både lokalt, nationalt og internationalt plan, og kombinere online aktivisme med offline handlinger. Vi må står sammen om vores fælles sag og arbejde i progressive alliancer. Vi må aldrig opgive det internationale samarbejde, vel vidende at nutidens og fremtidens udfordringer ikke kan løses med snævre, nationale tiltag, men tværtimod kræver en progressiv multilateralisme. Vi må genopbygge de demokratiske institutioner, der bliver undermineret af egeninteressens genopblussen; mobilisere de ekskluderede grupper, og give dem en stemme i de arenaer, hvor samarbejdet mellem regeringer og den private sektor er blevet for dominerende; advokere for en stærk, uafhængig presse baseret på en fælles interesse i gennemsigtighed og ansvarlighed; og kæmpe utrætteligt for et frit internet og en digital sfære, hvor vores demokratiske rettigheder beskyttes, opretholdes og fremmes.

 

Når vi kæmper vores forskellige kampe i det daglige, må vi aldrig glemme det større billede. Vores overordnede udfordring er ikke en kortsigtet, teknisk modstand overfor bestemte angreb, men en langsigtet, politisk kamp for at nytænke skabe et mere inkluderende, substantielt demokrati for en radikalt forandret verden.

 

Læs indlægget her.

 

I artikelserien "Globale stemmer fra civilsamfundet" deler Globalt Fokus relevant viden og indsigtsfulde refleksioner, som relaterer sig til vores arbejdsområder og er af interesse for resten af den danske civilsamfundssektor.

 

0
0
0
s2smodern
powered by social2s