Globalt Fokus deltog d. 10.-11. september – som medarrangør – i Acces2Innovations store ’People, Profit, Planet’-konference i Aalborg. Konferencen satte fokus på verdensmålene og de udfordringer, der skal ryddes af vejen, for at partnerskaber kan få en reel påvirkning og effekt i udviklingslande. Konferencen var lærerig, men det blev tydeligt, at der lige nu foregår en kamp mellem prioritering af de tre P’er; Handler det først og fremmest om People og Planet, eller om Profit? 

 

Af souschef og kapacitetsudviklingskoordinator, Katrine Dietrich, og politisk SDG-rådgiver, Bjarke Blaabjerg Vestergaard. 

 

I midten af september samledes over 250 deltagere – fra virksomheder, universiteter, kommuner/offentlige institutioner og civilsamfunds¬organisationer – til konferencen i Aalborg, som Minister for Udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V) indledte. Blandt deltagerne var flere af Globalt Fokus’ medlemsorganisationer såsom WWF, Røde Kors, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Care Danmark, CARITAS, Sex & Samfund, PlanBørnefonden og CISU. Flere af de nævnte organisationer har været aktive i Access2Innovation siden platformens opstart. Acces2Innovation arbejder med at skabe bæredygtige løsninger og forretningsmodeller på tværs af sektorer med henblik på at forbedre udviklingssamarbejdet. Det var positivt at møde så mange medlemmer, og det er ligeledes i tråd med den stigende interesse i miljøet for at indgå transformative partnerskaber, hvilket Globalt Fokus’ 92-gruppens og CISU’s verdensmålsanalyse (Maj 2018) også har afdækket.

 

Det var ligeledes imponerende at opleve, at værterne havde fået en del repræsentanter fra udviklingslande til Danmark i anledning af konferencen, og deres paneldeltagelse udgjorde et forfriskende pust i debatten. F.eks. kunne man møde Jumanne Mtambalike, direktør i SAHARA VENTURES – en tanzaniansk Dar Es Salam-baseret entreprenør, der har sat sig for at bygge innovative økosystemer i Afrika. Initiativet støttes af den danske regering, og Jumane optrådte på podiet sammen med Ulla Tørnæs.

 

Medierne var også tilstede, og som et element i radioudsendelsesrækken ’P1 redder verden’, der dækker alle 17 verdensmål, blev der optaget en udsendelse om Mål 17 og partnerskaber i forbindelse med konferencen. 

 

Konferencen var rig på tematikker relateret til partnerskaber og spændte bredt over emner som cirkulær økonomi, bæredygtig fødevareproduktion, skalérbar ’SDG-business’, ansvarlig virksomhedsadfærd og meget mere. Der var ligeledes et imponerende opbud af ressourcepersoner, og vi blev derfor klogere og mere oplyste af at deltage. 

 

Der blev desuden lanceret en ny finansieringsmodel af direktør i Access2Innovation, Jakob Ravn, der har til hensigt at lukke det hul i finansieringen af partnerskaber, der gør det meget svært at finde risikovillig kapital til andet end meget store projekter.

Stor vægt på profit

Som deltager fra civilsamfundet kunne man argumentere for, at profit-vinklen var vægtet en tand for højt fremfor at gøre løsningen af udfordringerne for befolkningerne i udviklingslandene til den øverste målsætning og dermed have et stærkere fokus på People og Planet. Hvis man starter med problemet, og derfra undersøger, hvordan de forskellige parter kan byde ind for at løse det, så får et partnerskab muligvis et andet og bedre fokus med mulighed for en større positiv indvirkning, end hvis udgangspunktet er virksomheders mulighed for opskalering på nye markeder.

 

Som et indlæg fra en paneldeltager fra Unicef udtrykte det i konferencens afsluttende panel: ”Udfordringen er ikke profit – udfordringen er, at vi ikke skaber stor nok impact for dem, som har brug for det.” Det er en vægtning, der er godt i tråd med Globalt Fokus’ syn på partnerskaber, hvor opskalering gerne må bredes ud og ikke (blot) handle om profit, men vigtigst af alt om udviklingsresultater. 

Skalérbare partnerskaber

Konferencen satte særligt fokus på at identificere de hovedudfordringer, som tværsektorielle partnerskaber løber ind i, når man gerne vil opskalere. Globalt Fokus’ souschef, Katrine Dietrich, deltog i en paneldebat om udfordringer til hindring for at opnå skalérbare partnerskabsdrevne ”SDG-businesses”. Tværsektorielle partnerskaber bliver anset som en drivkraft for at implementere verdensmålene, men der er stadig få, der opnår en virkelig skalérbarhed. Her blev der spurgt til, hvad de forskellige partneres opgave er, og hvordan man kan balancere fokus på bæredygtighed og social impact med behovet for at kunne skalere? 

 

Globalt Fokus bød ind med et fokus på, at det danske civilsamfund er udgjort af stærke globale aktører, der er tilstede med landekontorer, lokal viden og stærke resultater i mere end 80 af verdens 195 lande, samtidig med, at man indenfor sektoren finder en stor motivation og øget kompetence til at indgå transformative partnerskaber, der er med til at skabe endnu stærkere udviklingsresultater. På konferencen mødte man flere eksempler på denne type partnerskaber, eksempelvis Folkekirkens Nødhjælps partnerskab med Arla i Etiopien.

 

På den anden side fremhævede Globalt Fokus også, at det er centralt for civilsamfundsorganisationer at indgå partnerskaber med virksomheder, der anskuer civilsamfundsorganisationens rolle ift. at sikre ansvarlig virksomhedsadfærd og princippet om ’leave-no-one-behind’ som en fordel i partnerskabet.  Det er her centralt at fastholde, at et stærkt civilsamfund er urokkeligt i sine værdier omkring frihed, retfærdighed og rettigheder – men er visionært i sin evne til at mobilisere, danne partnerskaber, skabe alliancer og opnå resultater.

NGO’ernes udfordring: Skarpere definition af egen rolle

En vigtig udfordring for NGO’er at løse i fremtiden er at blive skarpere på deres rolle og den ekstra værdi, som de bringer ind i partnerskaber i de forskellige faser. Det ville være interessant, hvis vi som civilsamfund sammen skærpede bud på de forskellige roller og modeller, herunder også økonomiske modeller, som civilsamfundsorganisationer kan spille ind med i disse partnerskaber.

 

På konferencen blev sat fokus på både idéfasen, testfasen, og skaleringsfasen, og bl.a. WWF pegede på, at civilsamfundsorganisationer særligt har svært ved at definere sin rolle og sit udbytte i skaleringsfasen. Hvis de partnerskabsprojekter, man har været en del af, bliver en økonomisk succes, hvad skal så være civilsamfundsorganisationens udbytte, og hvordan finder man den forretningsmodel, der kan akkommodere dette. Må NGO-en eksempelvis tjene penge? 

 

Dette spørgsmål peger på nye udfordringer i skiftet fra donationspartnerskaber henimod de transformative impact-partnerskaber, og det bør sammentænkes med mange af de andre nye innovative organiserings- og forretningsmodeller, som civilsamfundsorganisationer må forholde sig til nu og i fremtiden.

De 10 største udfordringer for fremtidens partnerskaber

Undervejs i konferencen blev der i de forskellige sessioner og paneler sat fokus på og indsamlet bud på de udfordringer, som tværsektorielle partnerskaber står med. I det afsluttende panel blev de 10 vigtigste udfordringer samlet op, præsenteret og diskuteret i forhold til faserne i et partnerskab.

 

Det 10 udfordringer, der blev udvalgt var:

  1. Rigidt styringsformat (politik og regulering)
  2. Mangel på lokal forståelse og engagement 
  3. Mangel på forståelse af udviklingslandes markeder
  4. Mangel på ‘smart people’ og mentor-ordninger 
  5. Systemiske barrierer/forskellige kulturer
  6. Mangel på et fælles mål 
  7. Forståelse af de forskellige roller
  8. Lokal kapacitetsopbygning
  9. Manglende finansiel værdikæde
  10. Teknologisk ‘gap’

 

Da deltagerne blev bedt om at stemme og prioritere de 10 udfordringer, kom mangel på lokal forståelse og engagement, forståelse af de forskellige roller, systemiske barrierer og kulturforskelle samt lokal kapacitetsopbygning ud som de mest presserende udfordringer. Umiddelbart alle sammen udfordringer, hvor civilsamfundsorganisationer har meget at byde ind med i forhold til at løse dem.

 

Det kan dog undre en del, at få af de deltagende, som ikke repræsenterede civilsamfundet, eksplicit fremhævede NGO’erne som netop de aktører, der særligt kan bidrage med løsninger på de presserende udfordringer. Som en repræsentant fra COOP nævnte, så ”ved vi nok bedst selv”. Partnerskabet er med andre ord kommet for at blive, men synet på, hvem der kan levere hvad, og hvilket af de tre ’P’-er der er vigtigst, er stadig til diskussion. En diskussion, som vi må fortsætte med at tage både internt i civilsamfundet og eksternt med fremtidige mulige partnere.

 

0
0
0
s2smodern
powered by social2s