I Bruxelles har 2019 budt på en masse politiske forandringer. Først var der valg til Europa-Parlamentet, derefter dramaet om topposterne i EU og nu venter man i spænding på, at Europa-Parlamentet godkender den nye EU-Kommission. Globalt Fokus har i oktober været til arbejdsmøder i CONCORD Europe og til konference i Finland. Med hjem har vi fået et indblik i, hvad der rører sig i EU, og hvad vi kan forvente af det nye politiske landskab i Bruxelles. 

 

Af Rebekka Blomqvist, politisk rådgiver hos Globalt Fokus

Udsigterne for den nye kommission

Der er snart mange nye navne, man skal lære at kende i EU, når den nye Kommission kan sætte sig tilrette i Berlaymontbygningen i Bruxelles. Øverst på listen er den nye kommissionsformand Ursula Von Der Leyen, og for udviklingsorganisationerne er også finske Jutta Urpilainen, kommende kommissær for internationale partnerskaber, et yderst vigtigt navn.

 

Rygterne og forventningerne til den nye Kommission og kommende kommissær Jutta Urpilainens nye prioriteter og fokusområder svirer i EU-boblen. Særligt fortolkninger af de offentliggjorte ’mission letters’ og høringerne i Europa-Parlamentet, har skabt grundlaget for forventningerne.

 

Kommissionsformanden Ursula Von Der Leyen har sendt et såkaldt ’mission letter’ til alle de nye kommissærer, hvori deres portefølje beskrives. Særligt to ting, der er nævnt i alle brevene, er værd at bide mærke i: der bliver lagt vægt på, at den kommende kommission bliver en geopolitisk kommission, samt at alle kommissærer skal levere på FN’s Verdensmål på deres respektive politikområder, mens den samlede kommission bliver ansvarlig for den overordnet implementering.

 

Blandt udviklingsorganisationerne skaber referencen til en ’geopolitisk kommission’ en del panderynker. Bekymringen går på, om dette kan lede til en instrumentalisering af udviklingspolitikken, hvor udviklingsbistanden anvendes som en brik i den bredere udenrigspolitik fremfor at være styret af de grundlæggende principper og værdier som fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling.

 

Imens er referencen til implementering af verdensmålene tegn på en stærk politisk forpligtigelse. Her vil arbejdet for den nye Kommission ligge i at vise, at de formår at omsætte ord til handling.

Hvad skal EU’s udviklingspolitik?

Kigger man mere specifikt brevet til kommende kommissær Jutta Urpilainen, så er der både positive og negative elementer at fremhæve.

 

Det første brevet afslører, er den nye titel. Den nuværende kommissær, Neven Mimica, har titlen som ”Kommissær for internationalt samarbejde og udvikling”, mens Jutta Urpilainen nye titel bliver ”Kommissær for internationale partnerskaber”. Dette kan fortolkes som endnu et skridt væk fra EU’s traditionelt set stærke fokus på udviklingssamarbejde, og at udviklingssamarbejde blot er et af flere fokusområder for den nye kommissær.

 

Et af de punkter i brevet, der har skabt størst bekymring blandt udviklingsorganisationer, er sproget omkring migration. Her skriver kommissionsformand Ursula Von Der Leyen til Jutta Urpilainen ”You should support efforts to reach comprehensive partnerships with countries of migration origin and transit, bringing together all instruments, tools and leverage. You should therefore be ready to adapt bilateral funding to achieve our objectives on migration management”. Brevet, som hverken nævner fattigdomsbekæmpelse eller reduktion af ulighed, knytter direkte udviklingsbistanden med konditionalitet omkring migration.

 

Til gengæld er sproget omkring samarbejdet med civilsamfundet yderst positivt. Her bliver Jutta Urpilainen bedt om at styrke samarbejde med civilsamfundet i arbejdet både i forhold til design og implementering af europæisk politik, programmer og projekter.

 

Jutta Urpilainen selv fik en mulighed for at fremlægge hendes egne værdier og visioner for jobbet ved høringen i Europa-Parlamentet den 1. oktober. Her var flere positive overraskelser, da hun bl.a. nævnte, at hun ville fokusere på kampen mod ulighed, implementering af Verdensmålene samt fokus på de mindst udviklede lande. Ydermere fremhævede hun, at niveauet for udviklingsbistanden (ODA), som for det samlede EU er på 0,47% af BNI, skal bringes op på til 0,7 % af BNI.

 

For EU-Kommission ser de overordnede prioriteter blandt andet ud til at være klima, digitalisering og geopolitik, og man kan derfra også forvente, at de ville spille en rolle i udviklingspolitikken. Derudover lægger brevet til Jutta Urpilainen op til, at prioriteterne for udviklingspolitik blandt andet bliver migration, civilsamfund og Afrika, da EU skal have en ny omfattende strategi for samarbejde med nabokontinentet.

En økonomi der tjener borgerne

En anden titel, der har skabt opsigt, er den nye titel på kommissæren med ansvar for økonomi, som fremover skal hedde ”Kommissær for en økonomi, der tjener borgerne”. Dette kan ses som et lille skridt i en ny retning af forståelsen af økonomi, som mange NGO’er og flere og flere akademikere har kaldt på gennem årene.

 

I CONCORD Europe har man gennem de seneste par år arbejdet med, hvordan man skal forstå progression i samfundet, bl.a. ved at kalde på alternative indikatorer for samfundsprogression end BNP-vækst. Senest har CONCORD offentliggjort et interview med den engelske forsker Tim Jackson, hvis bog ”Velstand uden vækst” udkom på dansk tidligere på året.

 

Også det finske formandskab for EU-Rådet har gjort arbejdet henimod en økonomi for velbefindende til prioritet. Med dette for øje havde Fingo, Findlands pendant til Globalt Fokus, samlet over 150 mennesker til konferencen Beyond Growth i Helsinki d. 28. - 29. oktober. Konferencen, der var bygget op om to hovedtalere, paneldebatter og fem tematiske workshops, havde til formål at levere anbefalinger til det finske formandskab om, hvordan velbefindende og bæredygtighed sættes i centrum i politik og beslutningstagning i EU. 

 

Den ene hovedtaler, Jason Hickel, antropolog fra London School of Economics, argumenterede for en økologisk revolution ved at påvise korrelationen mellem vækst i BNP og materielle fodaftryk. Lige nu overskrider de rige nationer deres del af de planetariske grænser med fire gange og, som det ser ud nu, vil fremskridt i dekarbonisering blive ’ædt’ af en fortsat økonomisk vækst.  

 

Konferencens anden hovedtaler, Doreen Grove, leder af åben regeringsførelse i Skotland og formand for Wellbeing Economy Alliance i Skotland, fortalte om arbejdet med at inkludere Verdensmålene i hjertet af regeringsarbejde og om at skabe en økonomi opbygget omkring velbefindende for borgerne frem for vækst.

 

I de forskellige workshops på konferencen blev de konkrete anbefalinger udarbejdet. Her blev der bl.a. drøftet, hvordan man løfter de økonomier, som i dag primært lever af at levere produkter til de vestlige landes forbrug, med ind i den cirkulær økonomi, og hvordan man indtænker påvirkningen på udviklingslande ind i hjertet af EU’s politikker gennem politikkohærens for bæredygtig udvikling.

 

Anbefalingerne til, hvordan EU sætter velbefindende og bæredygtighed i centrum af politik og beslutningstagning blev på konferencens sidste dag overleveret til Raimo Luoma, repræsentant for Finlands statsministers kontor.

 

En økonomi med den tredobbelte bundlinje, en økonomi som sætter bæredygtighed og velfindende i centrum frem for BNP og en økonomi bygget på nye indikatorer for progression i samfundet, synes at være en spirende dagsorden på EU-niveau. Og interessen blev da også slået fast, da Ministerrådet i sidste måned vedtog rådskonklusionerne The Economy of Wellbeing.

EU’s budget – den syvårige finansielle ramme for EU’s arbejde  

En af de første og største opgaver der venter den nye Kommission, er arbejdet med at få forhandlet EU’s langsigtede budget for 2021-2027 på plads. Det er her det økonomiske grundlag for, hvordan, og med hvad, den nye Kommission skal arbejde, fastlægges. Samlet set er EU og medlemslandene verdens største donor af udviklingsbistand – og udfaldet af EU’s langsigtede budget er derfor yderst afgørende for, hvordan EU’s fremtidige udviklingspolitik kommer til at se ud.

 

EU’s budget var et dagsordenspunkt, da EU’s statsledere var til møde i det Europæiske Råd i oktober. Her blev det drøftet, hvor stort medlemsstaternes bidrag til EU's syvårige budget skal være, og hvor stort hvert af de syv forskellige udgiftsområder skal være. Et af disse udgiftsområder omhandler ’naboskaber og verden’, som finansierer EU’s nødhjælps- og udviklingsindsatser. Forhandlinger om finansieringen af budgettet forventes at fortsætte til det næste topmøde for statslederne i december.

 

Udover de overordnede forhandlinger på statslederniveau, er de specifikke forhandlinger for udviklingsarbejde også i fuld gang. Her har man netop indledt såkaldte trialogforhandlinger mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Der forhandles om at samle 12 nuværende forskellige instrumenter til ét instrument kaldet ”Neighbourhood, Development and International Cooperation Instrument (NDICI)” i det nye budget.

 

I Globalt Fokus har vi tidligere indsendt følgende høringssvar om Danmarks position til NDICI, og hvis du ønsker at høre yderligere om det nuværende arbejde med EU’s langsigtede, så er du velkommen til at kontakte os. Find vores kontaktinformationer her.

 

0
0
0
s2smodern
powered by social2s