Udviklingspolitik til debat – hvor skal EU hen?

I slutningen af april inviterede Globalt Fokus og Nyt Europa et bredt spektrum af kandidater til Europa-Parlamentet til valgdebat. Foran en fyldt sal blev EU’s rolle i international udviklingspolitik debatteret med fokus på EU’s næste syvårsbudget, udviklingsbistand og migration. Desværre var der på dagen afbud fra alle de borgerlige kandidater.

Af Astrid Alexandersen og Jonas Kragelund Andersen

På den sidste eftermiddag i april mødte Magrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Å), Tobias Clausen (Ø) og Sissel van Run-Kvist (RV) op hos Globalt Fokus til debat om EU’s fremtidige rolle som udviklingspolitisk aktør. Dagens moderator Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, indledte debatten med at pointere, hvor afgørende en rolle EU spiller i international udviklingspolitik, bl.a. i kraft af at være verdens største bistandsdonor.

Udviklingspolitik er i yderste instans et spørgsmål om liv og død, og igennem EU har Danmark en gylden mulighed for at påvirke denne dagsorden i en positiv retning, lød introduktionen fra Whyte. Desværre ville de borgerlige partier ikke debattere denne vigtige dagsorden. På dagen meldte både Pia Adelsteen (DF), Pernille Weiss (K) og Morten Løkkegaard (V) fra til debatten.

EU’s udviklingspolitik i verden

Debattens første runde bød på en præsentation af partiernes prioriteter i forhold til EU’s fremtidige udviklingspolitik. Her kom temaer som klima, skattely og skattepolitik, migration, menneskerettigheder og behovet for øget udviklingsfinansiering på bordet.

Yderligere blev EU’s råderum i en ny international bistandsvirkelighed diskuteret – en virkelighed, hvor Kina i stigende grad melder sig på banen som udviklingspolitisk aktør, og hvor USA under Trump-administrationen fortsat bebuder store nedskæringer på klima- og udviklingsbistanden. Her argumenterede Rasmus Nordqvist for, at Kina rykker ind med udviklingsinvesteringer, når vi i EU nedjusterer vores engagement. Trods positive aspekter i Kinas engagement, så bør kinesernes tilgang, der er blottet for fokus på menneskerettigheder, være en stor bekymring ifølge Nordqvist.

Sissel van Run-Kvist mente også, at Kinas investeringer i udviklingslande er meget kommercielle, men argumenterede samtidig for, at EU ikke skal åbne bistandskassen bare for at holde Kina uden for indflydelse.

Blandes udviklingspolitik og migrationspolitik sammen?

Debattens anden runde blev indledt med et kort pitch af Dennis Kjeldsen fra Folkekirkens Nødhjælp. Kjeldsen fremhævede, at den såkaldte Marshallplan for Afrika kan være en vigtig katalysator for at få flere forskellige aktører, heriblandt privatsektoren, engageret i udviklingsdagsordenen.

Kjeldsen påpegede det problematiske i, at migration i den offentlige debat både i Danmark og Europa ensidigt italesættes som en udfordring og opfordrede til at se det i et større perspektiv. For afrikanske lande er migration ofte positivt i en udviklingskontekst. Derfor mente Kjeldsen, at vi nøje bør overveje, om det kan forsvares at bruge udviklingsbistand på at forhindre migration mod Europa, som i stigende grad er en tilgang, EU-Kommissionen praktiserer. I den forbindelse opfordrede Auken til at begynde at tænke i cirkulær migration til gavn for både Europa og afrikanske lande, og van Run-Kvist foreslog i samme ombæring introduktion af bluecard-ordninger.

Rasmus Nordqvist påpegede, at det er en illusion at tro, at vi kan forhindre migration. Han mente, at vi i det europæiske fællesskab er nødt til at håndtere migration som et vilkår, i stedet for at indgå aftaler med menneskerettighedskrænkende lande som Libyen og Tyrkiet i forsøget på at forhindre indvandring til Europa. ”Vi skal stoppe med at være bange for mennesker”, sagde Nordqvist.

Tobias Clausen fulgte op ved at fremhæve det paradoksale i, at man i EU tilsyneladende godt kan finde midler til udviklingsbistand, når det kan bruges på at dæmme op for migration, men når migrationspresset på EU’s ydre grænser aftager, så er udviklingsbistanden tilsyneladende lavere på prioritetslisten.

Udviklingsbistanden i EU's næste langtidsbudget

I debattens tredje runde gav Kira Boe fra Oxfam IBIS en indledende opfordring til at lade udviklingspolitik handle om udvikling i EU’s næste budgetramme. Boe fremhævede det problematiske i Kommissionens udspil, der afsætter 10 % af udviklingsbistandsbudgettet til migration, idet det udvander fokus på fattigdomsbekæmpelse. Samtidig opfordrede Boe politikerne til at sikre, at udvikling og bæredygtighed indtænkes i andre politiske områder, så eksempelvis EU’s indre marked ikke bliver en stopklods for økonomisk udvikling i udviklingslandene.

Tobias Clausen bakkede op om vigtigheden af at sikre politikkohærens for udvikling og argumenterede videre for, at EU’s fiskeripolitik og landbrugsstøtten er ødelæggende for økonomisk udvikling af disse sektorer i afrikanske lande. Omprioriteres der i EU’s nuværende budgetramme, er der derfor ikke brug for at tilføre EU's budget yderligere midler efter Brexit, argumenterede Clausen.

Rasmus Nordqvist udtrykte bekymring over den måde, EU-Kommissionen har foreslået at slå en række udviklingsinstrumenter sammen og blande migrations- og udviklingspolitik med hinanden i det nye budgetudspil – han mente, at det er afgørende, at EU’s udviklingsbistand fastholder fokus på ulighed og udvikling. Margrethe Auken mente, at vi skal ”finde mange flere penge” til udviklingsbistand i EU, mens Sissel van Run-Kvist var mere positivt stemt overfor Kommissionens budgetudspil. Hun var særligt optaget af ideen om at slå en række udviklingsinstrumenter sammen til et bredt instrument for at sikre, at EU bliver langt mere fleksibel i sine udviklings- og humanitære indsatser.

Afslutningsvis diskuterede de fire kandidater, hvordan EU bedst spiller en rolle i udviklingspolitikken. Her blev det tydeligt, at venstrefløjspartierne ikke er enige om, hvad EU kan og ikke kan – og hvilke udfordringer, der er ved det europæiske samarbejde.

Til trods for uenighederne om, hvordan og hvorvidt EU-systemet fungerer, endte debatten med en enstemmig opfordring til at stemme til valget. En opfordring, der ser ud til at have båret frugt, da danskerne på selve valgdagen den 26. maj satte rekord med en historisk høj stemmeprocent ved et Europa-Parlamentsvalg.