Af Nina Lander Svendsen, specialestuderende hos Globalt Fokus i efteråret 2018.

 

Folketingets Tværpolitiske 2030-netværks fornemmeste formål er at fremme verdensmålene. Kan et netværk uden formelle kompetencer fremme verdensmålsdagsordenen? Kan det påvirke den politiske beslutningsproces? Og formår politikere, der i offentligheden er mere kendt for at kaste mudder efter hinanden, at samarbejde på tværs af partifarver?

 

Det var nogle af de spørgsmål, der rejste sig, da jeg som specialestuderende i statskundskab fik en unik mulighed for at kombinere et halvt års fordybelse med et specialesamarbejde med Globalt Fokus, hvor jeg netop skulle stille skarpt på dette tværpolitiske 2030-netværk i Folketinget. I samme ombæring skulle jeg forsøge at klarlægge, hvad ”effektivitet” betyder for et netværk, hvor leverancer som dialog og debat er bløde og derfor svære at måle effekten af.

 

Det blev hurtigt tydeligt, at 2030-netværket fungerer som et interessenetværk, hvis primære funktion er at sætte verdensmålene på dagsordenen. Et arbejde som særligt er drevet af en lille men solid kerne bestående af netværksstifter og forkvinde Kirsten Brosbøl (S), næstformand Thomas Danielsen (V) og netværkssektretariatet Globalt Fokus. Mens netværksmedlemmerne fungerer som kommunikationssatelitter, der i højere grad bruger deres tid på formidle verdensmålsdagsordenen til den brede befolkning, snarere end at snakke verdensmål internt i netværket. Det varierer selvsagt, hvor meget det enkelte netværksmedlem aktivt bruger verdensmålsdagsordenen. Fællesnævneren er dog, at medlemmerne anser verdensmålene som en vigtig dagsorden.

 

Netværksmedlemmerne er imidlertidigt ikke enige om vejen til at nå de 17 verdensmål og dermed et mere bæredygtigt samfund. Verdensmålene er gennemsyret af politik, og hvert eneste verdensmål rummer betydelige politiske konflikter. Af samme årsag går netværket ikke i dybden med målene, fordi konflikter i så fald vil lamme samarbejdet. I stedet beskæftiger netværket sig alene med det, medlemmerne kan blive enige om. Det betyder, at netværket primært arbejder på den proces, der er i at sætte verdensmålene på dagsordenen, samt at skabe rum for at verdensmålsdebatterne kan tages andetsteds.

 

På tværs af netværksmedlemmer, verdensmålsinteressenter og den ene embedsmand, der arbejder med verdensmålene i Finansministeriet, er konklusionen klar: 2030-netværket sætter verdensmålene på dagsordenen.

 

2030-netværket sætter for det første verdensmålene på dagsordenen i Folketinget blot ved dets eksistens. 2030-netværket satte i øvrigt verdensmålene på dagsordenen ved at sende en opfordring til samtlige stående udvalg om, at de skal tage stilling til, hvordan verdensmålene kan indtænkes i udvalgsarbejdet. Opfordringen førte til heftige diskussioner, og flere udvalg er efterfølgende gået videre med verdensmålsarbejdet. Finansudvalget har sågar nedsat en verdensmålsgruppe, der skal følge Finansministerens arbejde med verdensmålene.

 

2030-netværket har for det andet sat verdensmålene på dagsordenen og bygget bro mellem Folketinget og det omkringliggende samfund ved at nedsætte det såkaldte 2030-panel. 2030-netværket har samlet Danmarks verdensmålskræfter i panelet, som skal bistå 2030-netværket med analyser, viden og uafhængige tiltag. Disse skal bidrage til at realisere verdensmålene. Panelet har udarbejdet en baseline for verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund og har en målsætning om at etablere baselines for samtlige verdensmål. 2030-panelets arbejde sætter således også verdensmålene på dagsordenen med deres konkrete initiativer. Ligesom verdensmålene er på dagsordenen i de organisationer, paneldeltagerne repræsenterer.

 

2030-netværket sætter for det tredje verdensmålene på dagsordenen ved at afholde møder med finansministeren, som er ansvarlig for efterlevelsen af verdensmålene. På den måde sikrer netværket sig, at ministeren holder fokus på dagsordenen.

 

2030-netværkets medlemmer sætter for det fjerde verdensmålene på dagsordenen i deres møde med befolkningen i det omfang, at de vurderer, at deres vælgere anser bæredygtighed som vigtigt. De medlemmer, der mener, at verdensmålene kan bruges til visuelt og visionært til at formidle vor samfunds største udfordringer såvel som den påkrævede handling, bruger verdensmålene flittigere.

 

2030-netværket illustrerer således, at politikere på tværs af partier kan arbejde sammen, når spillereglerne fordømmer konflikter. Denne spilleregel begrænser dog samtidig netværkets handlingskapacitet. Netværket kan ikke selv udarbejde løsninger, men skaber i stedet rum for løsningsudvikling og debat andre steder. Netværkssamarbejdet bidrager således effektivt til at sætte verdensmålene på dagsordenen og dermed at fremme realiseringen af verdensmålene.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s